Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods værste start nogensinde: Ingen fyring - endnu

Af Jeppe Augustsen
22.09.2022 Kl. 08:04
Leicester har besluttet, at man ikke vil fyre Brendan Rodgers.. endnu.

Leicester har fået en forfærdelig start på den nye sæson.

Med ét point efter syv kampe er det den dårligste start nogensinde for en klub i Premier Leagues historie.

Det har naturligvis sat et stort pres på Brendan Rodgers, men indtil videre har han ikke fået en fyreseddel – og det kommer heller ikke til at ske under landsholdspausen. Det skriver The Athletic.

Næste kamp forventes dog at blive altafgørende for Brendan Rodgers.

Efter landsholdspausen skal Leicester møde Nottingham Forest på King Power Stadium, og her skal der formentlig en sejr til, hvis Brendan Rodgers skal beholde sit job.

En af grundene til, at Leicester-ledelsen ikke har fyret ham, skyldes, at Leicester har haft et svært startprogram, hvor man bl.a. har mødt Arsenal, Chelsea, Manchester United og Tottenham i de første syv kampe.

I de næste fire kampe skal Leicester møde Nottingham Forest, Bournemouth, Crystal Palace og Leeds, hvor det kun er kampen mod Bournemouth, der spilles på udebane.

Annonce