Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods triumf: 'Erik ten Hag er færdig i Manchester United'

Af Emil Plovgaard
19.03.2024 Kl. 09:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik ten Hag er ‘dead man walking’ i Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra den hollandske journalist Valentijn Driessen.

Selv hvis det skulle blive til triumf i FA Cuppen, hvor De Røde Djævle har trukket Coventry i semifinalen, så stirrer hollænderen direkte mod en fyreseddel, lyder det.

Manchester Uniteds 4-3-sejr over Liverpool gav fornyet og tiltrængt luft til Erik ten Hag, som har været under et stort pres i indeværende sæson.

LÆS OGSÅ:

De vil hente Sancho – men der er en forhindring

Medie: United og Liverpool vil hente Real-stjerne

Schmeichel kommenterer på Ten Hag: Det ser jeg ingen grund til

Men det er tilsyneladende ikke nok til at redde hans stilling hos Manchester United.

– Selvfølgelig er det enden for ham. Selv hvis han vinder FA Cuppen. Louis van Gaal røg også, selvom han vandt FA Cuppen, men han havde naturligvis en meget nem vej (til sejr i finalen, red.).

– Mod Coventry – og de skal spille på neutralt stadion. Efter finalen vil han forhåbentlig være i frontbilledet sammen med et trofæ, og så vil han have vundet to trofæer hos Manchester United, men det tror jeg ikke vil redde hans job, siger Driessen i podcasten Kick-Off ifølge SoccerNews.

Manchester United ligger i øjeblikket på sjettepladsen i Premier League, og klubben røg tidligt ud af Carabao Cuppen og Champions Leage.

Dermed er det bedste, Erik ten Hag lige nu kan opnå at vinde FA Cuppen og sikre kvalifikation til Champions League.

Den nye minoritetsejer Sir Jim Ratcliffe har angiveligt endnu ikke truffet en beslutning vedrørende hollænderen.

Annonce