Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods tre nederlag i træk: Topmanager bliver ikke fyret

18.02.2024 Kl. 21:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det går ikke efter planen hos Bayern München, men Thomas Tuchel ryger åbenbart ikke foreløbig, skal man tro meldingen fra flere tyske medier og journalister søndag aften.

Her er forventningen at vinde det tyske mesterskab hver eneste sæson.

Aktuelt er der dog hele otte point op til Bayer Leverkusen på førstepladsen.

Søndag blev der ikke halet ind på dét forspring til trods for, at modstanderen hed Bochum, og at Bayern med lethed burde kunne besejre nummer 11 i Bundesligaen.

Alle øjne er rettet mod Thomas Tuchel, og kort efter nederlaget i Bochum, blev pressemødet efter kampen aflyst.

Det fik mange til at spekulere i, om Tuchel nu kunne være på vej ud. Men det tyder det – efter alt at dømme – ikke på.

Ifølge Sky Sports i Tyskland vil hverken Tuchel eller Bayern afslutte samarbejdet på nuværende tidspunkt.

Søndagens overraskende nederlag til Bochum på udebane var nederlag nummer tre for Bayern München, hvilket må siges at være helt uhørt.

Det er blevet til et 3-0-nederlag til Bayer Leverkusen i topstriden om det tyske mesterskab, et 1-0-nederlag til Lazio i Champions League samt et 3-2-nederlag til Bochum søndag, hvor Bayern München fik vist Dayot Upamecano ud mod slutningen af opgøret.

Den kan dog nok ikke blive ved med at gå for Thomas Tuchel, og man kan sagtens forestille sig, at snoren ikke er længere, hvis klubben taber næste weekends opgør mod RB Leipzig hjemme på Allianz Arena.

Her skulle Thomas Tuchel have siddet til søndagens pressemøde efter kampen mellem Bochum og Bayern München – men det gjorde han altså – som det kan ses – ikke. Foto: Christopher Neundorf/EPA/Ritzau Scanpix

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce