Trods transferembargo: Diego Costa tæt på Atletico-comeback
Det spanske mandskab Atletico Madrid kan ikke registrere nye spillere indtil 2018 grundet en transferkarantæne.
Til trods for dette nærmer Los Rojiblancos sig et køb af den spanske Chelsea-angriber Diego Costa.
Costa fik tidligere på måneden at vide af Chelsea-manager Antonio Conte via en SMS, at han ikke er en del af italienerens planer til næste sæson og sidenhen har Costa-lejren jagtet et skifte væk fra Stamford Bridge.
Fremfor at udleje Costa indtil han kan registreres af Madrid-klubben foretrækker Atletico-træner Diego Simeone at have Diego Costa i Atletico, hvor han kan træne med truppen i de seks måneder.
Den spanske landsholdsspiller har også tiltrukket interesse fra kinesiske Tianjin Quanjian, der tilbød ham en tredobbelt lønforhøjelse i januar måned.