Trods spekulationer: United vil beholde to stjerner
Erik ten Hag og Manchester United ønsker at holde på både Raphaël Varane og Casemiro i det kommende transfervindue i januar.
Det melder mediet ESPN.
Begge spillere er ellers blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Old Trafford. Det siges dog, at Erik ten Hag ønsker at beholde duoen. Som minimum frem til udgangen af denne sæson.
Casemiro har været ude i de seneste to måneder med en baglårsskade, mens Varane først for nylig vandt sin plads tilbage på holdkortet. Han har i længere tid været kasseret.
Situationen kan ændre sig i United
Situationen kan ændre sig, såfremt duoen selv presser på for et skifte væk fra Manchester United, skriver selvsamme medie.
Ten Hag er dog klar til at reducere trupstørrelsen. Det skyldes, at klubben ikke er med i Champions League eller Carabao Cuppen i det nye år.
Derfor vil man også lade Donny van de Beek, da han indtil videre har været ren fyld for truppen. Et skifte skulle være tæt på.
Mens Casemiro og Varane kan blive, ser situationen ud til at være en anden for Jadon Sancho. Læs mere her.
I mellemtiden er der også rygter om, at klubben kan hente spillere til klubben. I alt tre spillere figurerer på ønskelisten.
Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, udtalte sig for nylig om klubbens planer for det kommende transfervindue. Da lød det således:
– Vi forventer ikke at få særlig travlt i løbet af januarvinduet.
– Der vil altid være mulighed for transfers i udkanten af truppen, særligt hvad angår mulighederne for de spillere, der ikke spiller så meget, de gerne ville.
– Men vi har altid været vedholdende i, at vi ikke ser januar som det optimale tidspunkt at gøre forretning på. Vores rekrutteringsstrategi fokuserer primært på sommervinduerne, sagde Murtough på et møde med klubbens tilhængere onsdag i sidste uge.
Manchester United ligger på en syvendeplads i Premier League. Klubben skal 8. januar op imod Wigan Athletic i FA Cuppen.