Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods rygter om det modsatte: Huddersfield-profil er ikke tæt på Watford

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 17:38
Rygterne har gået på, at Aaron Mooy er tæt på at skifte Huddersfield ud med Watford, men de er ikke sande.

En nedrykning fra Premier League er som regel ensbetydende med en række afgange, og sådan kommer det sandsynligvis også til at gå for Huddersfield, selvom klubben præsterede ganske ringe i den forgangne sæson.

Én af de spillere, der dog gennem længere tid har bevist, at han besidder et fornuftigt niveau, er den australske landsholdsspiller Aaron Mooy, og der har været rygter fremme, om at han er tæt på at skifte til Watford.

Det er dog ikke sandt, hvis man skal tro Huddersfield Examiner, der følger danskerklubben ganske tæt.

Indtil videre har Huddersfield nemlig afvist samtlige bud på klubbens spillere, da de ikke føler, at buddene har været høje nok.

Den 28-årige midtbanespiller skiftede til Huddersfield fra Manchester City i sommeren 2017, og han har sidenhen været en stor profil for the Terriers.

Annonce