Trods nederlag: Sådan kommer Danmark til VM
Danmark skulle bare bruge et enkelt point i VM-kvalifikationskampen mod Skotland tirsdag aften.
Missionen blev dog besværliggjort af, at Scott McTominay efter bare tre minutters spil scorede på saksespark, mens Kasper Schmeichel blot kunne se til og kigge. Der er ikke noget at indberette imod, at skotten ved seneste Ballon d’Or-uddeling endte som nummer 18, og mon ikke, at han rykker sig et par pladser længere op på listen, når Guldbolden skal uddeles igen næste år.
Knap en times spil inde i opgøret udlignede Rasmus Højlund på et straffespark.
Skotland kom dog atter foran, da Lawrence Shankland fik majoriteten af Hampden Park til at gå amok. Glæden var dog kort, da Patrick Dorgu udlignede fire minutter senere.
Alligevel var det skotterne, der kunne le til sidst. Kieran Tierney skrev sig således ind i historiebøgerne med sit mål i det 93. minut, der sikrer det første VM til skotterne siden 1998. Siden ville også Kenny McLean lege med, og i det niende tillægsminut gjorde han det til slutstillingen 4-2.
Nederlaget betyder, at Danmark i stedet skal forsøge at kvalificere sig til næste års VM-slutrunde i Nordamerika via playoffs. Herunder kan du se, hvordan Danmark alligevel kan komme med til VM.
KARAKTERER: Danskere dumper på stribe
Her vil Joachim Andersen i øvrigt være spærret i den første playoff-kamp, da han blev tildelt en advarsel i tirsdagens landskamp mod Skotland. Også Rasmus Nissen Kristensen vil være udelukket fra kampen, da han fik rødt kort undervejs i opgøret.
UEFA har 16 VM-pladser, hvoraf 12 går direkte til gruppevinderne. De sidste fire billetter skal findes gennem et intenst playoff-format, som altså vil afgøre Danmarks VM-skæbne.
Sådan er playoff bygget op
I alt 16 hold deltager i playoff:
- De 12 toere fra kvalifikationsgrupperne
- De fire bedste Nations League-hold, som ikke allerede er kvalificeret
Holdene fordeles i fire seedningslag, hvor Nations League-holdene automatisk ender i det dårligste, seedningslag 4. Der er lodtrækning torsdag i Zürich.
Resten placeres efter FIFA’s verdensrangliste, og her står Danmark stærkt.
Danmark i bedste seedningslag
Danmark ligger nummer 20 i verden og vil derfor være i seedningslag 1, hvis holdet ender i playoff. Her befinder også Italien sig.
Seedningen betyder, at Danmark:
- Møder et hold fra seedningslag 4 i semifinalen
- Spiller på hjemmebane i semifinalen
- Undgår alle andre hold fra seedningslag 1 – også i finalen
Lodtrækningen skaber fire playoff-stier, hver med to semifinaler og én finale. Vinderne af finalerne tager de sidste fire VM-pladser.
- Semifinaler: 26. marts
- Finaler: 31. marts
Disse hold kan Danmark trække
Hvis Danmark misser direkte kvalifikation tirsdag, lander man i seedningslag 1 og dermed ser mulige modstandere sådan ud:
Mulige semifinalemodstandere (seedningslag 4):
- Sverige – et potent nabodrama på dansk hjemmebane
- Rumænien
- Nordirland
- Wales
Sverige er med, selvom de floppede i VM-kvalifikationen, da deres Nations League-placering sender dem direkte i playoff.
Disse hold undgår Danmark
Danmark kan ikke møde:
- Italien
- Ukraine
- Tyrkiet
Alle tre ligger i seedningslag 1 eller 2 og er dermed uden for dansk rækkevidde, både i semifinalen og finalen.
Samtidig er det kommet frem, at mægtige Mathias Jensen går verden rundt. Læs mere her.



















