Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods lange udsigter til europæisk fodbold: Ingen Arsenal-spillere er utilfredse

Af Redaktionen
11.05.2021 Kl. 20:35
Bernd Leno fortæller til Sky Sports, at ingen af spillerne i Arsenal-truppen er utilfredse.

Det glippede for at Arsenal at spille sig i Europa League-finalen. The Gunners blev slået ud af Villarreal i semifinalerne.

Dermed ser det svært ud for Mikel Artetas mandskab at komme ud i Europa for at spille fodbold i den kommende sæson.

Lige nu indtager Arsenal niendepladsen i Premier League-tabellen med blot tre spillerunder tilbage på programmet.

De har fire point op til Tottenham, som indtager syvendepladsen, der giver den sidste mulighed for at kvalificere sig til europæisk fodbold.

Det er bestemt ikke en umulig opgave for Arsenal, men meget skal gå deres vej, hvis det skal lykkes for The Gunners.

På trods af et Europa League-exit og lange udsigter til europæisk fodbold i den kommende sæson, så er spillerne i truppen i godt humør.

Det fortalte målmand Bernd Leno til Sky Sports tirsdag, hvor han sagde følgende:

– Der er ingen i omklædningsrummet, der har lyst til at forlade klubben. Ingen udstråler, at de ikke er glade. Der er stadig god stemning trods skuffende resultater, lød det.

Tyskeren satte også ord på sin egen fremtid i klubben.

– Jeg er glad for at være her. Arsenal er en stor klub. Både i England og på verdensplan, lød det fra tyskeren.

Næste opgave for Bernd Leno og Arsenal er onsdag aften, hvor de gæster Chelsea på Stamford Bridge.

Derefter slutter de sæsonen af med et opgør på udebane mod Crystal Palace og en duel på hjemmebane mod Brighton.

Annonce