Trods krise: Derfor er Erik ten Hags position ikke til diskussion
Trods seks nederlag i ti kampe og en rædselsfuld sæsonstart er der ingen grund til, at Erik ten Hag frygter for en fyreseddel.
Han har nemlig stadig fuld opbakning fra ledelsen hos Manchester United, der mener, at hollænderen er den rette mand til at stå i spidsen for holdet på længere sigt.
Det er meldingen fra troværdige The Guardian.
Her lyder forklaringen på opbakningen til Erik ten Hag, at Manchester United har været hårdt ramt af skader, hvoraf flere af dem også har været til nogle af sommerens nye signings.
Også forsvaret har været så hårdt ramt, at Sofyan Amrabat har været nødsaget til at vikariere som venstre back, og det har ikke gjort arbejdsbetingelserne nemme for den tidligere Ajax-træner.
Derfor er Manchester United-ledelsen også villige til at give Erik ten Hag meget længere snor. Faktisk er det slet ikke til diskussion, hvorvidt han skal afskediges på nuværende tidspunkt.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
2. Målet du ikke vil gå glip af: Se Højlunds fremragende solo-kasse her
3. Efter kæmpe brøler: Nye VAR-regler i Premier League