AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
27:03:2023 16:59
Trods kolossal fiasko er Danmark stadig kæmpefavorit

Det danske landshold har i den grad stadig en enorm favoritværdighed på sine skuldre.


Ikke siden VM-kvalifikationskampen på hjemmebane mod Færøerne i november 2021 havde det danske landshold været større favorit end søndagens udekamp mod Kasakhstan, men det endte som bekendt med en kolossal skuffelse.

Rasmus Højlund havde bragt Kasper Hjulmands tropper foran 2-0 i Astana, men i anden halvleg gik det helt galt. Danmark indkasserede tre mål og tabte 3-2.

Dermed står Danmark tilbage med tre point efter de første to EM-kvalifikationskampe, hvor gruppen også tæller Slovenien, San Marino, Finland og Nordirland.

LÆS OGSÅ: Han kostede 745 millioner, men han er jo slet ikke en klassespiller

Indtil videre har Slovenien gjort rent bord, men hos bookmakerne er der stadig en enorm tro på, at Danmark kommer til at vinde gruppen og dermed også kvalificere sig til EM i Tyskland i 2024.

Der er således blot odds 1,20 at hente hos Bet365 på, at Danmark vinder gruppen.

For at komme med til EM kræver det blot en placering blandt de to bedste i gruppen, og det gives der kun odds 1,10 på hos bookmakeren.

LÆS OGSÅ: Hjulmand efter fiasko: Dét er jeg tosset over

På baggrund af de tal er der næppe noget at frygte for Danmarks vedkommende, men til gengæld har spillet på banen ladet meget tilbage at ønske efter opgørene mod Finland og Kasakhstan.

Danmarks næste kamp er mod Nordirland den 16. juni i Parken, hvorefter Slovenien venter tre dage senere i Ljubljana.

LÆS OGSÅ: Højlund vil slå dansk transferrekord: Stor budkrig på vej


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE