Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods kaos: Manchester United vil hente dansker

Af Emil Plovgaard
08.12.2024 Kl. 13:30

Det er ganske kaotiske scener hos Manchester United i disse dage.

Ruben Amorim er ankommet som ny cheftræner, men den 39-årige portugiser har ikke fået den positive opblomstring, klubben havde håbet på.

LÆS OGSÅ: 35 ord: Manchester United bekræfter bombe i kortfattet melding

Det gik efter det seneste nederlag – 2-3 på hjemmebane til Nottingham Forest – ud over Dan Ashworth, der måtte forlade sin stilling som sportsdirektør.

Til trods for, at det ikke kører på banen – eller uden for – har De Røde Djævle nu udset sig en spiller, der kan hjælpe klubben fremover.

Og det er sågar en med rødbedefarvet pas.

Således overvejer klubben at hente danske Patrick Dorgu, skriver Sunday Mirror.

På side 65 i søndagens udgave af avisen kan man således læse sig frem til, at Dorgu, der ejes af italienske Lecce, vækker stor opmærksomhed hos rekrutteringsstaben i klubben.

20-årige Dorgu regnes som et af de største talenter i Serie A, og siden han skiftede til Lecce i sommeren 2022 har han gennemgået en rivende udvikling.

I denne sæson har han startet inde i 14 kampe i Serie A, og det er blevet til tre mål.

Danskeren har kontrakt med Lecce frem til 2029, men det ventes, at han forlader klubben i 2025.

Ruben Amorim vil gerne forstærke sig på venstre wingback-positionen, og her regnes Dorgu som en ideel løsning.

Den danske kantspiller har primært været benyttet som kantspiller i denne sæson, men han kan også spille som venstre back og venstre midtbanespiller.

Lecce afviste i sommerens transfervindue tilnærmelser fra både Chelsea og Tottenham.

LÆS OGSÅ: Det skorter på tilbud for Christian Eriksen

Manchester United er efter lørdagens nederlag faldet ned på en 13.-plads i Premier League-tabellen med 19 point efter 15 kampe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce