Trods to kæmpefejl: Liverpool-målmand holder fast i Alisson-sammenligning
– Jeg trænede med ham hver dag. Og naturligvis er der da forskelle på os, men de er ikke store.
Sådan sagde polske Kamil Grabara for en måneds tid siden om niveauforskellen mellem ham og Alisson. På daværende tidspunkt havde den udlejede Liverpool-målmand gjort det ganske godt i AGF, og det er egentlig fortsat indtil mandag aften.
Her lavede den polske målmand to store fejl, der førte til mål af Vejle Boldklub, men på trods af fejlene har den unge polak ikke ændret sin mening om, at han ikke er langt efter Alissons niveau i Liverpool.
– Hvorfor én kamp skulle ændre min mening, og det gør jeg i mit liv? Jeg mener stadig det samme, og jeg tager mine to første fejl i ligaen på min kappe, lyder det fra Kamil Grabara, da han bliver spurgt ind til Alisson-sammenligningen af TV3 Sport.
Kamil Grabara blev hentet til Liverpool i januar 2016 fra Ruch, og han har kontrakt med the Reds frem til sommeren 2022, men indtil videre har han endnu ikke fået debut for den engelske storklub.