Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods forfærdelig melding: VM-håbet lever stadig hos tidl. Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
09.11.2022 Kl. 20:42
Offensivstjernens VM-håb lever fortsat.

Tidligere på dagen, onsdag, skrev franske L'Equipe om, at Sadio Manés VM-håb var ovre.

Nu modsiger RMC Sport dog den melding, og det sker, fordi de er af den overbevisning, at Senegals landstræner, Aliou Cissé, kan finde på at udtage den tidligere Liverpool-stjerne trods den skade, han pådrog sig i forbindelse med Bundesliga-kampen mellem FC Bayern München og Werder Bremen.

Cissé udtager sin landsholdstrup på fredag, og her kan Manés navn altså fortsat fremgå af listen.

Det skyldes, at Cissé ikke vil forpasse muligheden for eventuelt at kunne bruge Mané i den tredje gruppespilskamp, hvis han kan blive klar til den.

Derudover har Mané også selv et stort ønske om at bidrage til Senegals VM-kampe.

I forbindelse med ottendedelsfinalen ved Africa Cup of Nations mod Kap Verde, nægtede han at lade sig udskifte efter en hovedskade.

– Det er udelukket for mig at forlade banen. Giv mig en regning, og jeg skal underskrive den, men jeg nægter at lade mig udskifte, skulle offensivstjernen have sagt ved den lejlighed.

Når Mané derimod ikke at blive klar, kan man sige, at Cissé har spildt en plads, der meget vel kunne have gået til en anden senegaleser.

 

Annonce