Trods endnu en afbrænder: Pogba fortsætter som straffesparksskytte
Han brændte ganske vist sit straffespark nummer tre i denne sæson, men Paul Pogba kommer til at fortsætte som straffesparksskytte for The Red Devils.
Det fortalte Ole Gunnar Solskjær efter den snævre sejr over Southampton.
Franskmanden med den noget alternative måde at sparke straffe på har tidligere haft afbrændere mod Burnley og Everton denne sæson, men Manchester United-træneren nænner ikke at fratage Pogba retten.
– Jeg sagde bare til efterfølgende, at han skulle gøre sig klar til også at sparke det næste, for han kommer også til at tage det. Han er en mand med selvtillid, og han vil gerne selv sparke næste spark, og det er den mentalitet, du gerne vil have, sagde Solskjær.
– I dag brændte han den, men normalt sætter han dem i nettet, så det skal nok fungere.
Selv Mourinho var heller ikke fyr og flamme, når Paul Pogba brændte sine straffespark. Efter at have set sit straffespark reddet af Jordan Pickfor i Everton-kampen tidligere på sæsonen, sagde Mourinho noget lignende Solskjær.
– Jeg kan godt lide, at han har hungeren for at tage sparket. Jeg kan ikke lide spillere, der er som Mickey Mouse, skrøbelige, bange for at sparke, det bryder jeg mig ikke om, fortalte Mourinho i sin tid.