Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods elendige resultater: Chelsea freder Pochettino

11.12.2023 Kl. 09:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er blot blevet til fem sejre i de første 16 Premier League-kampe i denne sæson, men selvom resultaterne har været meget skuffende, skal Mauricio Pochettino ikke frygte for at blive fyret. 

Sådan lyder meldingen fra Fabrizio Romano. 

Den normalt meget velinformerede italienske journalist fortæller til CaughtOffside, at ledelsen i Chelsea bakker op om argentineren, der i foråret blev udset som manden, der skal forme fremtidens Chelsea-mandskab. 

– Mange Chelsea-fans vil være skuffede over to dårlige resultater på få dage med nederlag mod Manchester United og Everton. Det er nu kun blevet til én sejr i de seneste fem kampe for Mauricio Pochettinos mandskab, og selvfølgelig er den form ikke god nok, og den skal forbedres, siger Fabrizio Romano. 

– Der er dog stadig en tro på, at det langvarige projekt bliver beskyttet og bakket op af Chelsea. Jeg har ikke hørt om et pres om at slutte på en bestemt position i tabellen i år eller noget i den stil. 

– Selvfølgelig skal de ændre den nuværende situation. Det er klart. Men Chelsea insisterer på at holde fast i manageren, støtte ham og vise tillid til hans idéer på lang sigt. 

51-årige Pochettino har skrevet under på en toårig aftale med Chelsea, men i sine første 19 kampe for klubben er det indtil videre blot blevet til i alt otte sejre – heraf tre i Carabao Cuppen. 

I Premier League ligger Chelsea nummer 12 med 19 point – hvilket er samme pointantal som både Brentford, Wolverhampton og Bournemouth. 

Havde Everton desuden ikke fået fratrukket ti point, ville The Toffees være fire point foran Chelsea.

Efter søndagens nederlag mod Everton udtrykte Pochettino desuden et stort ønske om at købe nye spillere i januar – læs mere om det her.  

Annonce