Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods doping-karantæne: Paul Pogba modtager tilbud

Af Emil Plovgaard
12.03.2024 Kl. 09:26

Paul Pogba har formentlig haft bedre dage i sit liv.

For nylig blev han idømt fire års karantæne fra fodboldverdenen efter en positiv doping-test.

Pogba forlod Manchester United til fordel for Juventus i sommeren 2022, men siden da er karrieren gået fra ondt til værre.

En skadesplaget første sæson i klubben fra Torino og nu denne karantæne sætter alvorlige spørgsmålstegn ved, om Pogba har spillet sin sidste kamp.

LÆS OGSÅ:

Har gjort holdkammeraterne vrede: Højlund-beslutning kritiseres

Overbevist: Klopp er tilbage i Liverpool om et år

Nægter at spille for Ten Hag: United-spiller vil væk til sommer

Men nu er Pogba blevet tilbudt en noget usædvanlig vej tilbage til fodboldverdenen, skriver italienske Tuttosport.

Således har Broke Boys, der er et hold bestående af berømtheder og som hører hjemme i Rusland, udviser seriøs interesse for at hente franskmanden.

Rusland er værter for den såkaldte Media Football League, som blev stiftet tilbage i 2022 og råder over klubber, der har berømtheder på lønningslisten, lige fra skuespillere til influencers.

Broke Boys’ sportsdirektør, Artjom Chartjaturjan, er seriøs omkring at hente VM-vinderen, og han fortæller, at han har taget direkte kontakt til Pogba.

– Det kan godt ligne en joke, men vi har ringet til ham. Indtil videre har han afvist på høflig vis.

– Han er i et desperat øjeblik og har brug for tid til at acceptere tilbuddet, siger Chartjaturjan til Tuttosport.

Pogbas agent, Rafaela Pimenta, har angiveligt fået tilsendt et kontraktudspil, hvor Pogba kan tjene 10.200 kroner om måneden.

I øjeblikket venter Pogba-lejren svaren på den appel, man har sendt af sted.

Men som det ser ud lige nu, vil Pogba ikke være i stand til at spille fodbold, før han er 35 år.

Annonce