Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods dommer-kommentarer: Gerrard bliver ikke sigtet af FA

Af Emil Plovgaard
11.05.2022 Kl. 10:33
Steven Gerrard var absolut ikke tilfreds med Jonathan Moss i tirsdagens opgør, men FA vurderer ikke, at Gerrard har overtrådt reglerne.

Aston Villa-manager Steven Gerrard var tirsdag aften meget glad for, at Premier League-dommer Jonathan Moss efter sæsonen går på pension, og det udtrykte han også klart og tydeligt på pressemødet efter kampen.

Det er dog ikke kommentarer, som fører til nogen reaktion fra det engelske fodboldorbund, FA.

Det rapporterer iNews.

Gerrard var i særdeleshed utilfreds med, at der i 1-2-nederlaget til Liverpool ikke kom et eneste gult kort trods mange hårde tacklinger. 

iNews skriver, at FA har kigget på sagen, men umiddelbart konkluderet, at Gerrard ikke har overtrådt nogen paragraffer.

Moss havde fløjten i en af sine sidste kampe i Premier League-regi efter 11 år som dommer i ligaen. Han er en af tre prominente, der efter sæsonen går på pension. Foruden ham, er også Mike Dean og Martin Atkinson pensionister, når næste sæson begynder.

Annonce