Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods dårlige resultater: Sarri vil ikke ændre taktik

Af Pelle Rigtrup
08.12.2018 Kl. 07:39
Chelsea-træner Maurizio Sarri har ingen planer om at ændre sin taktik, selvom the Blues for tiden er skidt kørende.

Med fire point i de seneste fire ligakampe er gassen gået en smule af ballonen i Chelsea, der senere i dag står over for en hård opgave i form af førerholdet fra Manchester City. 

Senest tabte the Blues med 1-2 til Wolverhampton, men selvom det ikke kører som smurt i olie for hovedstadsklubben, har træner Maurizio Sarri ingen intentioner om at ændre taktik: 

– Det er meget nemt at ændre taktik, når du rammer en dårlig periode, men jeg tror på denne spillestil, siger Sarri ifølge Goal.com.

– Så vores mål er ikke at ændre noget i hver kamp. At ændre spillestilen, systemet og spillerne er ikke den rette løsning. 

Om kort tid åbner vinterens transfervindue, men ifølge Sarri er svaret på Chelseas problemer heller ikke at gå amok på transfermarkedet: 

– Vi er nødt til at arbejde, forbedre os og forstå spillestilen. Vi skal ændre mentaliteten. Ikke fordi den gamle mentalitet var dårlig, men den passede ikke til denne spillestil. Derefter har du muligvis brug for en ny spiller.

– Transfermarkedet er vigtigt, når du forstår, at du blot har brug for en enkelt spiller for at ændre holdet. Du kan ikke bare uden problemer købe 11 spillere. Hvis du gør det, vil de gamle problemer fortsætte. 

– Du er nødt til at skabe en ny mentalitet. Vi er nødt til at ankomme med 95 % af vores potentiale, og så kan vi måske få de sidste 5 % fra en ny spiller. Med én ny spiller. Ikke med 11. 

Annonce