Trods City-rygter: Barca-præsident er sikker, at Messi bliver
Der har i de seneste par uger været rygter om, at der har været problemer i kontraktforhandlingerne mellem FC Barcelona og holdets stjerne Lionel Messi.
Det har igangsat rygter omkring et muligt skifte til Manchester City, hvor FC Barcelonas og dermed Messis tidligere manager, Pep Guardiola, er cheftræner.
Dog føler FC Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu sig sikker på, at Messi stopper karrieren på Camp Nou.
– Vi føler os sikre på, at Messi stopper sin karriere (i Barcelona, red.), da det bliver nødt til at ske – han er vores leder og vi er meget afslappede omkring hans forlængelse. Han er spilleren, der har sikret os succes alle disse år, fortæller Bartomeu på et pressemøde i forbindelse med annonceringen af klubbens nye trøjesponsor.
Messi har tidligere antydet muligheden for, at han ville skifte hjem til Argentina, før han stiller støvlerne på hylden.