Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods City-interesse: Arsenal lander aftale med ung stjerne

Af Emil Plovgaard
05.10.2022 Kl. 13:34
Der er tale om en fem-årig kontrakt, skriver medie.
21-årige Bukayo Saka anses som værende en betydningsfuld del af Arsenals samlede projekt og fremtid.
 
Under Mikel Artetas ledelse, har Saka været en fast starter længe, og derfor er det naturligt, at The Gunners gerne vil holde lidt længere på det unge stjernefrø.
Det er derfor en bekymring, at Saka nu har mindre end to år tilbage af sin kontrakt med Londonklub.
 
Senest har der været meldt om interesse fra Manchester City, men Arsenal vil forsøge at afværge enhver interesse ved at tilbyde Saka en ny aftale.
 
Ifølge Daily Mail har Arsenal tilbudt en aftale til en værdi af 200.000 pund om ugen, og det vil betyde, at han bliver en af de bedst betalte spillere på Emirates Stadium, hvor Thomas Partey og Gabriel Jesus i øjeblikket indtager toppen af lønningslisten. Til sammenligning tjener Phil Foden 225.000 pund om ugen hos Manchester City.
 
Ifølge mediet Football Insider er der allerede landet en aftale.
 
Football Insider mener således at vide, at Saka har skrevet under på en fem-årig kontrakt med klubben, og at der i alt er tale om en aftale til en værdi af 52 millioner pund. Det svarer til 442 millioner kroner.
 
Saka skrev senest under på en forlængelse med Arsenal i sommeren 2020, og siden da har han været meget imponerende.

 

Annonce