Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods chokstart: Giroud tangerede Henry-rekord i fransk sejr

Af Jeppe Augustsen
22.11.2022 Kl. 21:00
Olivier Giroud nettede to gange i fransk sejr og tangerede Thierry Henrys målrekord.

I Gruppe D tørnede Frankrig og Australien sammen.

Her fik franskmændende en forfærdelig start på kampen, da Craig Goodwin bragte australierne i front, og i samme hændelse blev Lucas Hernandez skadet og måtte lade sig udskifte. 

Trods chokstarten fik Deschamps tropper vendt opgøret, og det skete allerede i første halvleg.

I det 27. minut udlignede Adrien Rabiot, og fem minutter senere var han i oplæggerens rolle, da han assisterede Olivier Giroud. Dermed gik Frankrig til pause med en 2-1-føring.

I anden halveg blev det værre for Australien. Ousmané Dembélé lagde et indlæg ind i panden på Kylian Mbappé, der headede bolden i mål til 3-1.

Få minutter senere kom Olivier Giroud igen på pletten. Denne gang var det Kylian Mbappé, der sendte bolden ind i panden på den tidligere Arsenal- og Chelsea-angriber, der scorede sit 51. landsholdsmål for Frankrig.

Han tangerede dermed Thierry Henrys rekord for flest mål for det franske landshold.

De forsvarende VM-mestre fik altså en god start på slutrunden, og på lørdag klokken 17.00 skal de møde Danmark.

De fem mest scorende spillere på det franske landshold

51 mål – Olivier Giroud og Thierry Henry

42 mål – Antoine Griezmann

41 mål – Michel Platini

37 mål – Karim Benzema

Annonce