Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trist nyt for Thomas Frank

Af Emil Plovgaard
19.06.2025 Kl. 15:29

Thomas Frank blev tidligere på måneden præsenteret som ny cheftræner i Tottenham, men knap er hans ansættelsesperiode begyndt, før der er trist nyt til danskeren.

En af de spillere, som Thomas Frank havde håbet at hente til det nordlige London, er nemlig slet ikke så tilgængelig som hidtil antaget.

Tottenham råder over nogle af Sveriges bedste unge talenter i form af Lucas Bergvall og Dejan Kulusevski, og for nylig var der forlydender om, at en tredje svensker kunne være på vej til den engelske hovedstad.

Således har The Lilywhites været meldt ude efter 19-årige Roony Bardghji, som er på kontrakt hos F.C. København, men nu er der trist nyt for Thomas Frank og kompagni.

Der er nemlig kommet konkurrence om den unge svensker.

For nogle dage siden kom det frem, at FC Porto havde afgivet et bud på Bardghji, og ifølge Bolds oplysninger er den portugisiske storklub i forhandlinger med den danske ditto om et køb af svenskeren.

Også den franske storklub Marseille, hvor Pierre-Emile Højbjerg som bekendt er på kontrakt, er inde i billedet. Det er en beretning, der bekræftes af den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Thomas Frank og kompagni må finde sig i konkurrence.
IMAGO / News Images

Det er endnu uvist, hvor den unge kantspiller havner henne, men det kan allerede nu konkluderes, at hans dage i den danske hovedstadsklub nu er talte.

Hans kontrakt udløber til januar, og da han samtidig nægter at forlænge med F.C. København, er det sidste udvej, hvis klubben skal have penge for ham.

Tottenham håber, at udsigten til at spille sammen med sine landsmænd kan gøre indtryk på Bardghji, men som det ser ud nu, bliver det svært for Thomas Frank.

I samme ombæring er Christian Eriksen i spil til et kontroversielt skifte i den danske Superliga. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce