Trist nyt for Højlund - nu er lægetjek booket
22-årige Rasmus Højlund kan være fortid i Manchester United allerede i sommerens transfervindue.
Den danske frontløber har absolut ikke overbevist omverdenen om, at han skal være Uniteds ubestridte førstevalg på toppen.
I seneste Premier League-sæson blev det således blot til fire scoringer i mere end 30 kampe, hvilket har sat en tyk streg under den manglende kynisme foran mål.
Undervejs i den historisk dårlige United-sæson var Rasmus Højlund desuden ramt af en måltørke, der varede i 99 dage. I effektiv spilletid snakker vi 22 timer og 19 minutter.
Derfor var det måske en overraskelse for flere fodboldfans og eksperter, da danskeren blev kædet sammen med et sensationelt sommerskifte tilbage til Serie A. Her skulle både Inter og Juventus være ganske interesserede i den københavnsk-fødte spydspids.
Nu ser det dog ud til, at Højlund godt kan glemme alt om et skifte til Champions League-finalisterne.
Sådan lyder meldingen søndag fra transferoraklet Fabrizio Romano.
Den italienske journalist, der som regel har styr på sine kilder, oplyser nemlig, at Inter er tæt på at hente en ny angriber til klubben.
Ifølge Fabrizio Romano er lægetjekket booket til enten tirsdag eller onsdag i næste uge.
Med denne transfer in mente virker et skifte til Inter nu yderst usandsynligt for United-spilleren.
Samtidigt forlyder det, at United er tæt på at hente en ny angriber for 388 millioner kroner.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















