Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trist melding om Rasmus Højlund

Af Emil Plovgaard
21.05.2025 Kl. 18:50

Manchester United har angiveligt sat både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee til salg forud for sommerens transfervindue. 

Det skriver Football Insider, som hævder, at klubben er klar til at rydde op i angrebet for at hente en ny topscorer.

Det sker efter en mareridtsæson, hvor Rúben Amorims mandskab har præsteret så skidt, at de nu bliver noteret som den dårligste United-trup i Premier Leagues historie. 

Med kun 10 sejre i sæsonen ligger klubben helt nede som nummer 16 inden sidste spillerunde.

Før sæsonen afsluttes i weekenden, venter dog en enorm opgave: Europa League-finalen mod Tottenham onsdag aften i Bilbao. Vinderen får adgang til næste sæsons Champions League.

Men angrebet har været blandt Uniteds største problemer i denne sæson. Kun fire hold i Premier League har scoret færre mål. 

Højlund og Zirkzee har tilsammen blot nettet syv gange i ligaen – og nu virker det til, at klubben har mistet tålmodigheden.

Ifølge Football Insider er planen at hente Liam Delap fra Ipswich Town for omkring 260 millioner kroner, og for at gøre plads ventes mindst én af de to nuværende angribere solgt. 

Manchester United er angiveligt i førerposition i jagten på Delap, foran både Chelsea og Everton.

Sky Sports’ transferjournalist Kaveh Solhekol bekræfter også interessen og tilføjer, at en aftale med Delap er “meget tæt på”. 

Spilleren selv skulle være klar på et skifte til Old Trafford trods klubbens sportslige nedtur – og ser stadig United som en af verdens største klubber.

Derudover nævnes også Matheus Cunha fra Wolves som et muligt transfermål.

Manchester Uniteds sommer ser dermed ud til at byde på store ændringer i front, og det kan få konsekvenser for Rasmus Højlund.

Ydermere forlyder det, at Rasmus Højlund er tæt på et vildt skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce