Trist melding om Mikkel Damsgaard
24-årige Mikkel Damsgaard har trukket mange overskrifter i denne Premier League-sæson, mens han er blevet kåret som den bedste spiller i London-klubben fire måneder i træk.
Men den helt vilde stime stopper her for den danske midtbanekreatør.
Det meddeler Brentford på sin hjemmeside.
Brentfords målmand Mark Flekken er nemlig blevet kåret som London-klubbens bedste spiller i februar måned.
Den hollandske førstekeeper har vogtet buret i tre ud af fire Premier League-kampe for Thomas Franks hold i løbet af sidste måned, hvor han leverede to clean sheets og stod en brandkamp mod Everton.
Dermed bliver stimen, som Mikkel Damsgaard har oparbejdet, nu brudt.
LÆS OGSÅ: Chido Obi vender tilbage
Til gengæld kan Brentford-bossen Thomas Frank glæde sig over, at hele to danskere vender tilbage til truppen, når The Bees i morgen får besøg af Aston Villa hjemme på Gtech Community Stadium i London.
Det vedrører midtbaneduoen Christian Nørgaard og Mathias Jensen. Nørgaard har været ramt af en hjernerystelse, men er nu klar til at spille igen for Premier League-mandskabet.
Mathias Jensen har været skadet i lysken, hvilket har sendt ham på lazarettet i Brentfords to seneste kampe.
LÆS OGSÅ: Vild udmelding om Rasmus Højlund
Nu er begge danskere så tilbage, hvor de kan komme i aktion mod Birmingham-klubben Aston Villa, der ligeledes har spillet i midtugen.
Her blev det til en 3-1 sejr på udebane mod belgiske Club Brügge, hvorfor The Villans allerede har det ene ben i dette års Champions League-kvartfinale. Returopgøret finder sted på Villa Park i næste uge.
I dag er det ‘FodboldtrøjeFredag’, som vi på PLBOLD bakker op om. Læs mere om initiativet her.




