Trist melding om Kasper Hjulmand
Kasper Hjulmand var ikke med, da Leverkusen i midtugen mødte Newcastle i Champions League.
Det var der en særlig grund til, fortæller Danmarks tidligere landstræner, som ganske følelsesbetonet slår fast, at han ikke kan komme nærmere ind på selve årsagen:
– Det var svært ikke at være der. Det var af personlige årsager. Jeg var tilbage i Danmark, og jeg vil gerne takke klubben og alle andre for støtten, siger han i et interview med Bold.
Han beder i samme ombæring pressen om at respektere sit privatliv og kategoriserer anliggendet som privat.
Til gengæld er Kasper Hjulmand dog med, når Leverkusen i Bundesligaen møder 1. FC Köln lørdag klokken 18.30.
Leverkusen har haft en blandet sæson, og det eksemplificeres bedst ved, at klubben måtte tage afsked med tidligere Manchester United-boss Erik ten Hag efter blot to ligakampe.
Siden har danskeren stabiliseret holdet nogenlunde. Derfor er man at finde på en fjerdeplads i Bundesligaen.
De seneste tre ud af fem kampe er dog endt med nederlag, og efter en mindre smuttur til Danmark, håber Kasper Hjulmand nu, at han sammen med sit mandskab kan finde tilbage på dydens smalle sti.
Samtidig forlyder det, at Manchester United er blevet snydt for stjerne, som i stedet skifter til AGF. Læs mere her.



















