Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trippier: Denne beslutning sendte Champions League-trofæet til Liverpool i sidste sæson

Af Emil Plovgaard
30.06.2020 Kl. 20:21
Én beslutning blev afgørende for, at Tottenham ikke vandt Champions League-trofæet sidste år, mener Kieran Trippier.

Den tidligere Tottenham-spiller, Kieran Trippier, mener, at særligt én beslutning blev skæbnesvanger for Tottenhams finalefiasko mod Liverpool i Champions League-turneringen i sidste sæson.

Det er salget af Mousa Dembélé, der kostede Spurs Champions League-trofæet, mener den nuværende Atlético-forsvarer.

Belgiske Dembélé tilbragte syv år i det nordlige London og spillede næsten 250 kampe for The Lilywhites, før han skiftede til Guangzhou i januar 2019.

I selvsamme sæson nåede Tottenham frem til Champions League-finalen, som de dog tabte med 2-0 til Liverpool.

– De lille marginaler for at vinde forsvandt, da Mousa forlod klubben, siger backen, der sidste år forlod Tottenham til fordel for Atlético Madrid til The Beautiful Game-podcasten.

– For mig gav det ingen mening at sælge Mousa på det tidspunkt, fordi vi i forvejen havde det svært.

 

Annonce