Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tredje gang denne sommer: Huddersfield tæt på rekordindkøb

01.07.2017 Kl. 16:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Oprykkerholdet Huddersfield Town, der sikrede sig deltagelse i næste sæsons udgave af Premier League via en playoff-finale mod Reading, slog for første gang denne sommer sin transferrekord med købet af den belgiske angriber Laurent Depoitre, der kommer til John Smith's Stadium fra FC Porto. 

Tidligere på ugen blev transferrekorden atter slået, da de hentede den australske midtbanespiller Aaron Mooy hos Manchester City for £8 millioner. 

Den transfer kommer dog ikke til at stå længe i rekordbøgerne hos The Terriers. 

Daily Mirror skriver nemlig, at den beninske angriber, Steve Mounie, der til dagligt tørner ud for Ligue 1-mandskabet Montpellier, er på vej til West Yorkshire. 

Ifølge avisen forventes Mounies pris at være £11 millioner – en pris, der altså dermed slår den hidtidige transferrekord. 

Den 22-årige angriber, der kommer fra Montpelliers akademi, har spillet 41 kampe for La Paillade og lavet 15 mål samt tre assists. Han blev i sidste sæson Montpelliers topscorer med 14 mål i 35 ligakampe og de fine præstationer tiltrak interesse fra West Ham, der nu dog kigger på andre emner. 

Huddersfield, der for første gang spiller Premier League-fodbold siden 1972, har forouden Mooy og Depoitre hentet Jonas Lössl på en lejeaftale samt Elias Kachunga på en permanent aftale fra FC Ingolstadt. Sidstnævnte var i sidste sæson udlejet til klubben. 

Annonce