Tre velkendte managere kan erstatte Southgate som engelsk landstræner
Gareth Southgate har selv luftet muligheden for, at han ikke fortsætter som engelsk landstræner efter at være røget ud i kvartfinalen mod Frankrig ved VM, men hvem kan så ende med at tage over for ham?
Ifølge The Telegraph er der flere velkendte navne i spil.
Det gælder de to tidligere Premier League-managere Thomas Tuchel og Mauricio Pochettino, samt den nuværende Leicester-manager Brendan Rodgers.
Derudover mener avisen også, at den nuværende assistenttræner på landsholdet, Steve Holland, kan være i spil som Gareth Southgates afløser.
Mens Brendan Rodgers kan blive for dyr at få ud af kontrakten med Leicester, står både Thomas Tuchel og Mauricio Pochettino uden job i øjeblikket.
Der sættes dog spørgsmålstegn ved begge manageres nationalitet, da den ganske konservative fodboldledelse i England kan tænkes at foretrække en englænder som landstræner.
Derfor kan Steve Holland, der tidligere har tilbragt mange år som assistent i Chelsea, blive bragt i spil. Han er dog helt uerfaren som manager, og det taler imod, at han får jobbet.
I første omgang kræver det dog, at Gareth Southgate vælger at træde tilbage eller blive tvunget til at forlade jobbet.
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre høretelefoner fra B&O til en værdi af 3.749 kroner: