Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre ting vi lærte af femte spillerunde

Af Redaktionen
20.09.2021 Kl. 21:00
Her er, hvad vi blandt andet lærte af den forgangne spillerunde i Premier League.

Chelsea og Liverpool topper på imponerende vis Premier League-tabellen efter femte spillerunde med helt identiske resultater, som aldrig er set før.

I den anden af tabellen har Norwich stadig ikke fået point, og efter weekendens klare nederlag mod Watford begynder det allerede at se vanskeligt ud for Daniel Farkes mandskab.

Her er tre ting, som vi lærte af femte spillerunde.

Brentford rykker ikke ned

Det er stadig meget tidligt i sæsonen, men som Brentford er kommet ud af de første fem runder, er der absolut ingenting, der tyder på, at Thomas Franks mandskab rykker ned. I weekenden blev det til en imponerende udesejr på Molineux mod Wolves.

0-2 stod der måltavlen efter slutfløjt, og den sejr kunne meget nemt have været endnu større, for Brentford skabte særligt mod slutningen af opgøret en hel del chancer – og det endda selvom Shandon Baptiste modtog sit andet gule kort og måtte gå tidligt i bad efter 63 minutter.

Otte point efter fem kampe og en aktuel niendeplads er imponerende af danskerklubben, der især skal have stor ros for at have evnen til at lukke af defensivt. Kun to mål har The Bees kun indkasseret, og den slags misunder man nok hos oprykkerkollegaen Norwich. For med så god en defensiv rykker Brentford ikke ned.

Norwich har ikke niveau til Premier League

Mens Brentford har vist sig konkurrencedygtige i Premier League, er der absolut intet, der peger hen på, at Norwich skal overleve denne sæson. Nederlaget på 3-1 hjemme mod Watford talte sit tydelige sprog.

Defensiven hos Daniel Farkes mandskab er ikke stærk nok, selvom Brandon Williams er blevet lejet i Manchester United, og man har hentet Ozan Kabak, der tilbragte sidste sæson i Liverpool.

Samtidig er savnet efter Emiliano Buendia stort i offensiven, hvor kun Teemu Pukki i glimt har vist, at han hører til i den bedste engelske række indtil videre.

Der er et stort arbejde forude for Norwich, og det bliver vanskeligt at overleve i Premier League. Truppen har ikke den tilstrækkelige kvalitet.

Thiago Silva er ikke pensionsmoden

Han fylder 37 år onsdag i denne uge, men den brasilianske veteran er ingenlunde klar til at indstille sin fodboldkarriere. Søndag aften gik han forrest i Chelseas flotte sejr mod Tottenham.

Først scorede han til 1-0 efter et hjørnespark, hvor han med stor kløgt listede uset ind i feltet i sidste øjeblik. Dernæst sørgede han sammen med resten af defensiven for, at Harry Kane, Heung-Min Son og de øvrige Spurs-spillere ikke truede Kepa Arrizabalagas mål.

Lige nu er det svært at finde mange forsvarsspillere, der er bedre end Andreas Christensen, Thiago Silva og Antonio Rüdiger, der søndag udgjorde Chelseas defensive midterakse.

Kan de holde det niveau, som de efterhånden har vist i adskillige måneder, er der ingen grund til at tro andet, end at Thiago Silva kan løfte Premier League-pokalen til maj næste år.

Annonce