Tre PL-klubber øjner vraget midtbane
Ifølge Daily Express forlader Valencia-midtbanen Ever Banega klubben til januar. Manchester United, Arsenal og Southampton står angiveligt klar til at forhandle med den 25-årige argentiner.
Ever Banega rygtedes væk i sommer, hvor Southampton ville have fat i Valencia’s midtbane-oprydder. Der blev dog aldrig forhandlet med klubben, men efter en udmelding i ugens løb fra spillerens agent om, at han ønsker at forlade Valencia til januar, går rygterne løs omkring et muligt skifte til én af PL-klubberne.
Manchester United og Arsenal er ligeledes blevet sat i forbindelse med Banega. United har længe været interesseret i at opruste den defensive del af midtbane trods købet af Fellaini, mens Arsenal menes at få brug for en spiller som Banega i fraværet af franske Flamini.
Ever Banega er ude i kulden på Mestella under klubbens nye manager, Miroslav Djukic, hvorfor transferrygterne blusser op igen – og denne gang kan der være tale om et skifte allerede til januar. I et interview med NapoliCalcioLive.com lagde spillerens agent, Marcelo Simonian, kortene på bordet og fortalte, at der rent faktisk er stor interesse for hans klient.
– Jeg kan kun afsløre, at vi allerede er i dialog med flere forskellige klubber i forbindelse med næste transfervindue, udtaler Simonian, 0g tilføjer:
– I de kommende dage vil jeg rejse rundt for at præsentere alle mulighederne til Valencia.
Udover de tre PL-klubber nævnes Inter Milan og Napoli ligeledes som mulige bejlere til Banega.