Tre PL-klubber interesseret i Benfica-brasilianer
20-årige Anderson Souza Conceição, bedre kendt som Anderson Talisca, har imponeret alt og alle i den bedste portugisiske fodboldrække efter sit skifte fra Bahia til storklubben Benfica.
Den brasilianske landstræner, Dunga, har erstattet den skadede PSG-stjerne, Lucas Moura, med Benfica-angriberen til landsholdets kommende kampe mod Tyrkiet og Østrig.
Off The Post erfarer, at tre Premier League-klubber har meldt deres interesse i Anderson Talisca, som har scoret otte mål i ti kampe for Benfica siden skiftet fra brasilianske Bahia.
Det drejer sig om Chelsea, Arsenal og Liverpool. José Mourinho har tidligere udtalt sig i positive vendinger omkring det unge stortalent, der sammenlignes med både Yaya Touré og Neymar.
Anderson Talisca blev hentet til Benfica for små £3 millioner, men kan forventes at være en del mere værd allerede nu, hvis han skal forlade den portugisiske storklub.