Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre på ønskelisten: Storklub er i kontakt til Højbjerg

26.11.2023 Kl. 20:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Juventus vil på rov i Premier League, når transfervinduet åbner igen til januar.

Det er meldingen fra det franske medie, Foot Mercato.

Den centrale midtbane er en prioritet for den italienske storklub, da de må undvære Nicolò Fagioli grundet en lang karantænedom for brud på bettingreglerne, mens Paul Pogba også forventes en lang dopingdom.

 

Ifølge Foot Mercato har Juventus tre spillere fra Premier League på ønskelisten. Det gælder Kalvin Phillips, Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Partey.

Mediet beretter, at Juventus' sportsdirektør, Cristiano Giuntoli, er i kontakt med repræsentanterne for de tre spillere for at forhøre sig om potentielle handler. 

Ingen af de tre midtbanespillere har fået meget spilletid i denne sæson, og derfor ser Juventus muligheder for at hente én af dem.

Pierre-Emile Højbjerg kom på banen i dagens kamp mod Aston Villa efter en skade til Rodrigo Bentancur, mens Kalvin Phillips så kampen mod Liverpool fra bænken.

Thomas Partey har døjet med skader og har også misset de seneste to kampe grundet en forstrækning.

Annonce