Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre kriterier for Klopps Liverpool-succes

08.10.2015 Kl. 07:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter fyringen af Brendan Rodgers har flere toptræneres navne floreret i mediebilledet som mulige afløsere. Alt tyder nu på, at manden, som skal overtage bliver den tidligere Dortmund træner Jürgen Klopp. Hvis han ender som Liverpools næste manager, er der en række problematikker, som skal løses, hvis han skal have klubben tilbage i toppen af engelsk fodbold.

Den defensive organisation
 
I Brendan Rodgers' tre år i klubben formåede han aldrig at skabe en stabil defensiv organisation. På trods af, at han brugte 800 millioner kroner udelukkende på forsvarsspillere, er det svært at finde en succeshistorie i nordirerens defensive meritter på Merseyside. Da det kneb, spillede han med tre centrale forsvarsspillere og selv da, så det ofte usikkert ud foran og omkring Simon Mignolet.
 
I Dortmund havde Jürgen Klopp spillere som verdensmesteren Mats Hummels til rådighed. I Liverpool vil kvaliteten ikke være den samme. Hvordan han vil opbygge og organisere sit forsvar, bliver hans første og måske største udfordring.
 
Den rette angrebskonstellation
 
Liverpool har offensivt set det helt rette spillermateriale. Med spillere som Daniel Sturridge, Danny Ings, Divock Origi og rekordindkøbet Christian Benteke er kvaliteten unægtelig i forreste gelled.
 
Hver for sig har de masser af mål i sig. Men Jürgen Klopp skal beslutte sig for, hvordan han vil blande de offensive kort. Vil han spille med to angribere eller blot en – en væsentligt pointe i forhold til de mange midtbanespillere, der også kan være en del af offensiven.
 
Skal vinde fansenes tillid
 
På Westfallen Stadion i Dortmund var han elsket af fansene. Klopps passionerede og entusiastiske indstilling til alle trænerjobbets facetter har gjort ham til et internationalt trænerikon.
 
Brendan Rodgers formåede aldrig helt  at vinde fansenes tillid. På trods af sin altid diplomatiske tilgang til tingene, så skulle man ikke lede længe for at finde folk, der var eksptiske overfor nordirerens trænervirke.
 
De mange resultatmæssige skuffelser, har medført en middelmådig stemning på Anfield. Hvis Jürgen Klopp kommer godt fra start, og han kan få ”the Kopp” til at gynge som ”Der Gelbe Mauer”, har han en stærkt 12. mand i ryggen.
 
Ifølge flere engelske medier skulle Jürgen Klopp blive præsenteret som ny manager i Liverpool i løbet af 24 timer. BBC melder, at det allerede bliver i dag, torsdag, at Klopp bliver offentliggjort på Merseyside.
 
(24/en er et projekt af journaliststuderende på SDU, der skal være med til at tagne fremtidens sportsjournalistik)
Annonce