Tre jokere: De kan gøre en forskel på dit managerhold
Vi elsker managerspil, og med den nye Premier League-sæson over os er det tid til at give tips til managerspillet på holdet.dk.
De fleste er helt sikkert klar over, at Erling Haaland vil være et godt valg mod Burnley i første runde, og at Bukayo Saka nok også er et ret sikkert godt for Arsenal hjemme mod Nottingham Forest, men hvem er nogle af de oversete spillere, der kan gøre en forskel? Det kigger vi nærmere på her.
George Baldock (Forsvar)
Sheffield United kommer til at spille i en 3-5-2-opstilling med offensive wingbacks, og her kommer George Baldock, som nu stiller op for det græske landshold, til at spille i højre side. Han har allerede scoret én gang i løbet af sommerens træningskampe, og senest Sheffield United var i Premier League stod han for to scoringer og fire assists. Der vil ikke være mange, der vælger den 30-årige wingback, men han kan potentielt set give en del point, for det er heller ikke utænkeligt, at Sheffield United kan holde nullet mod et svækket Crystal Palace-mandskab, som pludselig er uden Wilfried Zaha og Michael Olise i offensiven.
Yoane Wissa (Midtbane)
Uden en karantæneramt Ivan Toney er Brentford ikke lige så stærke i front, men det giver med al sandsynlighed en startplads til congolesiske Wissa. Han har i hver af de seneste to Premier League-sæsoner scoret syv gange, og det primært været som indskifter. Nu får han formentlig chancen fra start, da der også lige nu er lidt tvivl om Bryan Mbeumo, som kæmper med et trælår. Wissas fart vil også være en stor trussel mod Tottenhams lidt langsomme forsvar, som samtidig heller ikke ser særlig stærkt ud endnu. Det er desuden også blot et par måneder siden, at han lavede et mål og en assist i en 3-1-sejr mod netop Tottenham. Ydermere er det en stor bonus, at han i spillet er opført som midtbanespiller.
Danny Welbeck (Angreb)
Brighton er bookmakernes næststørste favorit i denne runde, når der venter en hjemmekamp mod Luton. Min forventning er, at Brighton kommer til at skabe et hav af chancer, og flere af dem vil helt sikkert tilfalde Danny Welbeck, som lige nu ser ud til at være holdets spydspids. I sidste sæson lå han på 0,46 xG pr. 90 minutter, og samtidig var han også bedre end nogensinde til at assistere sine medspillere med xA pr. 90 minutter på 0,25. I træningskampene har han scoret mod både Newcastle og Chelsea, og jeg tror, at han kommer på tavlen mod Luton. Til prisen er han en rigtig god joker.
SPIL MED I VORES GRUPPE PÅ HOLDET.DK, HVOR DU BLANDT ANDET KAN VINDE EN BEOSOUND HØJTALER OG OG EN VALGFRI PREMIER LEAGUE-TRØJE. TILMELD DIG HER.
TOPHISTORIER LIGE NU