Tre grunde: Derfor er Thomas Frank den rette for Tottenham
Thomas Frank bliver nævnt som den store favorit til at blive ny manager for Tottenham. Der er flere grunde til, at han er de rette løsning.
I en årrække har den danske træner haft stor succes i Brentford, som han konstant har udviklet og senest ført til en historisk niendeplads i Premier League.
Han er flere gange sat i forbindelse med større klubber, men indtil videre har det ikke ført et skifte med sig. Nu tyder det dog på, at Thomas Frank er på vej til Tottenham.
Ifølge The Independent er danskeren da også den helt rette manager for The Lilywhites, og det er der flere grunde til.
Brentford overpræsterer igen og igen
Analyser fra Swiss Ramble har vist, at Brentford har toppet Premier League-tabellen i forhold til præstationerne ud fra klubbens udgifter til spillerlønninger i hver eneste sæson, klubben har tilbragt i den bedste række.
Det fortæller alt om det fornemme arbejde, som Thomas Frank har udført i klubben siden efteråret 2018, hvor han overtog fra Dean Smith.
Stor fleksibilitet
Danskeren bliver af diverse sportsdirektører i Premier League set som en af de mest fleksible og tilvænningsdygtige trænere i verden.
I løbet af hans tid i Brentford har klubben spillet på vidt forskellige måder. Danskerklubben kan spille en boldbesiddende form for fodbold, men de kan også slå til på kontraangreb og er i stand til at forsvare sig dybt.
Det imponerer mange, og derfor er Tottenham heller ikke i tvivl om, hvorvidt han kan levere på en større scene.
Stor karisma
Som person har Thomas Frank vundet enorm respekt i engelsk fodbold de seneste år. Ingen spillere i Brentford har talt negativt om danskeren – heller ikke efter de har forladt klubben. Tværtimod derimod.
Det samme gælder for andre managere i Premier League, og han er desuden vellidt blandt medierne i England for sin åbenhed og ærlighed i interviews.
Derudover beskrives han som et godt menneske, og det er ikke noget, der ofte bliver sagt om trænere i topfodbold. Det er svært ikke at holde af ham, lyder det igen og igen.
The Independent slutter også af med at skrive, at Thomas Frank fortjener at få muligheden, og at han har bevist, at han kan stå for det pres, han vil komme under hos The Lilywhites.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.



















