Tre Chelsea-spillere er sat til salg
Der går ikke lang tid, før det igen er muligt for Premier League-klubberne at styrke deres mandskaber.
Transfervinduet åbner igen den 1. januar, og her forventes det, at der kommer gang i den blandt de 20 Premier League-klubber.
Det forlyder, at Chelsea og Mauricio Pochettino vil styrke holdet, men potentielle indkøb kræver også salg af spillere.
Ifølge Daily Telegraph er der tre spillere, som klubben har sat til salg.
Den ene er Trevor Chalobah, som i øjeblikket er skadet. Tidligere har Fabrizio Romano meldt, at det er 99 procent sikkert, at midtstopperen forlader Chelsea.
Derudover står Ian Maatsen og Malang Sarr også til at forlade Stamford Bridge.
Ian Maatsen kunne have skiftet til Burnley i slutningen af sommertransfervinduet, men han besluttede sig til sidst at takke nej og blev derfor i Chelsea.