Travle Tottenham: Lurer på tre signings inden deadline
Tottenham har været en af de Premier League-klubber, der har haft mest fart på i løbet af januars transfervinduet.
Det siger dog ikke så meget, for Spurs har blot hentet Radu Dragusin fra Genoa, mens man har lejet Timo Werner i RB Leipzig sæsonen ud.
Mod slutningen af transfervinduet, der lukker torsdag, kan Ange Postecoglous mandskab dog vise sig som den suverænt mest aktive klub på transferfronten i denne måned.
Ifølge Alasdair Gold, som er journalist hos Football London og dækker Tottenham tæt, kan klubben fra det nordlige London få yderligere tilgange inden transferdeadline torsdag. Spurs lurer nemlig på tre spillere, der alle gør sig i Englands næstbedste række, The Championship.
Det drejer sig om Hayden Hackney fra Middlesbrough, Adam Wharton fra Blackburn og Jonathan Rowe fra Norwich.
Det vides af gode grunde endnu ikke, om Tottenham vil lande endnu en spiller, men det er en situation, der er værd at holde øje med i løbet af de kommende dage.
Tottenhams danske midtbanedynamo Pierre-Emile Højbjerg har desuden truffet en stor beslutning for nylig. Læs mere her.