Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Travl sommer: Liverpool vil hente fem nye spillere

05.02.2025 Kl. 17:12

Det var et stille transfervindue for Liverpool i januar.

Men det kommer til at være helt anderledes, når sommeren 2025 kommer.

LÆS OGSÅ: BREAKING: To Liverpool-stjerner forlænger

Sådan lyder meldingen i al fald fra transferekspert Graeme Bailey i et interview med Rousing the Kop.

Ifølge Bailey ønsker Liverpool at hente fem nye spillere. To backs, en central midtbanespiller, en angriber og en målmand.

– Vi kommer til at se nogle ændringer. Men der er ikke en masse svagheder. Meget vil afhænge af de tre store – de tre store med kontraktudløb – Van Dijk, Salah og Trent.

– Jeg tror, at der vil ske ændringer på begge back-positioner. Trent, som vi ved, skifter, så de er nødt til at hente en ny højre back, og jeg tror, de vil forstærke sig på venstre side også. Jeg tror, de er klar til at afskibe Kostas Tsimikas.

– Jeg tror ikke, at Van Dijk forlader klubben, så jeg tror ikke, der vil ske meget i midterforsvaret til sommer, men det er et område, som de vil kigge på med mellemlangt fokus for øje.

– I den offensive afdeling af banen tror jeg, der vil se noget. Vil det være at erstatte Salah? Muligvis – (Saudi) Pro League presser hårdt på, og de er klar til at gøre ham til den bedst betalte spiller i hele verden.

– Men jeg tror ikke, at det kun er Salah, der forlader klubben. Jeg har en fornemmelse af, at Darwin Núñez går ind i de sidste måneder af sin Liverpool-karriere.

– Jeg har fået at vide, at han er en god person i og omkring klubben. Men han er måske ikke helt på det niveau, de forventer, og jeg tror, han vil blive erstattet.

I løbet af sommeren 2024 blev Liverpool meldt ude efter Martin Zubimendi fra Real Sociedad. Et skifte skete som bekendt ikke, men i stedet har Ryan Gravenberch været en sand åbenbaring på den centrale midtbane. Alligevel kommer der til at ske noget her, lyder det fra Bailey.

– Hvad angår midtbanen, tror jeg helt bestemt, at vi vil se noget ske.

– De er meget tilfredse med, hvordan (Curtis) Jones og Gravenberch har udviklet sig i denne sæson, men de er tyndt besatte på dette område, og de kigger efter spillere.

Derudover mener Bailey, at klubben også kan hente en ny målmand til sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce