Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Travl Deadline Day: Tre spillere kan forlade Arsenal

01.02.2024 Kl. 11:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Blækket kan komme til at flyde hos Arsenal på transfervinduets sidste dag, for der er lagt op til travlhed. 

Således rapporterer London Evening Standard, at tre spillere kan forlade The Gunners inden midnat. 

Det er allerede blevet annonceret, at Bradley Ibrahim er skiftet til Hertha Berlin. Midtbanespilleren, der var anfører for Arsenal i FA Youth Cup-finalen sidste sæson, har skrevet kontrakt med en tyske klub til 2027. 

Derudover forventes venstrebacken Lino Sousa at skifte til Aston Villa. Han ventes at underskrive en kontrakt frem til sommeren 2029 med Birmingham-klubben. Derefter udlejes han med øjeblikkelig virkning til Plymouth Argyle i The Championship. 

Samtidig kan endnu en af de unge spillere forlade Arsenal. Det er Charles Sagoe Jr, som er et emne for Swansea. Den handel er dog ikke lige så langt fremme på nuværende tidspunkt. 

Den 19-årige kantspiller, som har fået sin førsteholdsdebut i denne sæson, kan blive udlejet til den walisiske klub. Her kan han slutte sig til Charlie Patino, som tidligere i januar er blevet udlejet til Championship-klubben.

Til gengæld lader det ikke til, at Arsenal kommer til at hente nogle nye spillere inden transfervinduets lukning.  

Følg Transfer Live helt til midnat her.

Annonce