Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfervinduet nærmer sig: Her er tre mulige signings for hver af Big Six-klubberne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.11.2018 Kl. 19:04
Squawka er kommet med et bud på tre mulige spillere, som hver af Premier League-klubberne potentielt kan forsøge at hente i vintertransfervinduet.

Chelsea, Liverpool og Manchester City er alle ubesejrede, men skal de tre topklubber holde trit med hinanden, kunne nye signings i vintertransfervinduet potentielt komme på tale.

Spurs blander sig stadig i topstriden, men har måske noget at indhente, nu hvor klubben ikke lavede nogle indkøb i sommertransfervinduet, og Arsenal har en akilleshæl i form af venstreback-positionen, som godt kunne bruge en forstærkning.

Manchester United roder rundt på ottendepladsen i tabellen, og José Mourinho vil uden tvivl være på udkig efter en række signings, som potentielt kan redde The Red Devils' sæson.

Squawka er her kommet med et bud på tre spillere, som hver af the Big Six-klubberne potentielt kunne hente til januar.
 

Manchester United:

Drømmen: Milan Skriniar

Det er ingen hemmelighed, at José Mourinho gerne vil forstærke sit forsvar,  og efter The Red Devils i sæsonens første 12 kampe har lukket 21 mål ind, virker er defensivt indkøb ikke helt dumt.

Milan Skriniar kunne være manden, der fik styr på Uniteds defensive kvaler, da han er den forsvarer i Serie A, som har blokeret flest skud hidtil denne sæson og rangerer højt på listen over forsvarere med succesfulde tacklinger.

Det store problem er bare, at den slovakiske forsvarer angiveligt forhandler ny kontrakt med Inter, så der er ingen grund til at få forhåbningerne for højt op.

Den realistiske: Marko Arnautovic

Så sent som for to dage siden Marko Arnautovic gennem sin bror og agent, Danijel Arnautovic, at han var på udkig efter nye udfordringer i en større klub end West Ham.

På selve angriber-positionen er Manchester United relativt tyndt besat,  og den 29-årige østriger kunne sagtens gøre et fint stykke arbejde i front for The Red Devils.  Problemet er bare, at West Ham nok nødigt vil lade deres talisman forlade klubben for småpenge.

Wildcardet: Djibril Sidibé

Han var med til at vinde verdensmesterskaberne med Frankrig, men har lidt under en rædsom start på sæsonen hos Monaco, der roder rundt i bunden af Ligue 1.

Den dårlige placering kan angiveligt ikke tilskrives Sidibé, som fortsat bliver udtaget til Les Bleus. Med to aldrende højrebacks i form af Antonio Valencia og Ashley Young kunne United godt bruge noget yngre blod i form af den 26-årige franskmand.

Tottenham:

Drømmen:  Tanguy Ndombele

Den 21-årige franskmand eksploderede ind på scenen sidste sæson og blev lynhurigt hentet af Lyon. Sidenhen har midtbanespilleren fået sin debut for det franske landshold, og han tiltrækker nu masser opmærksomhed fra en lang række topklubber.

For spurs kunne han med rette levere den ekstra energi og indædthed, som holdet mangler, efter Mousa Dembele pådrog sig en ankelskade.

Den realistiske: Abdoulaye Doucoure

Netop fordi Spurs måske mangler en erstatning for Mousa Dembele, kunne Watfords Doucoure være en mulig kandidat, som blot skulle drage fra den ene del af London til den anden.

Franskmanden har været en åbenbaring siden skiftet fra Rennes, og i hans store gennembrudssæson sidste år scorede  han syv mål og gik blot glip af én kamp i hele sæsonen.

Wildcardet: Kieran Tierney

Danny Rose har svært ved at holde sig skadesfri, mens Ben Davies er kommet under kritik denne sæson, kunne Kieran Tierney vise sig som en god signing for Spurs.

Den 21-årige Celtic-spiller har har været en fast mand på det skotske mesterskabshold siden 2014/15-sæsonen, og han ligner en mand, som sagtens kan gebærde sig på engelsk græs.

Chelsea:

Drømmen: Christian Pulisic

Chelsea er i nyere tid blevet kædet sammen med Christian Pulisic, som næppe bliver solgt billigt givent sit potentiale og unge alder. Men The Blues kunne godt bruge forstærkninger på de offensive pladser, og med Dortmund-wingeren får man netop en alsidig spiller, som kan brilliere på flere forskellige positioner.

Den realistiske: Wissam Ben Yedder

Maurizio Sarri kunne meget vel blive fristet til at spille med en falsker 9'er-type på samme måde, som han gjorde i Napoli. Dries Mertens fås næppe billigt, men Wissam Ben Yedder er en spiller i samme fold, der kan levere samme indsats.

Otte mål og tre assists har franskmanden hidtil lavet for Sevilla denne sæson, og Chelsea kunne meget vel være fristet til at forsøge sig med ham.

Wildcardet: Dries Mertens

Man kunne selvfølgelig også springe Ben Yedder over og gå direkte efter Sarris tidligere stjerne, Dries Mertens. Beligeren har kontraktudløb hos Napoli efter denne sæson, og selvom han efterhånden er blevet 31, kan han stadig have en række gode år i sig.

Mertens har i hvert fald forsat sine fine form fra de forgangne sæsoner og scoret otte mål og lavet fire assists, og det virker ikke umuligt, at Mertens gerne vil genforenes med sin gamle cheftræner.

Liverpool:

Drømmen: Ousmane Dembele

Dembele virker ikke som den mest disciplinære spiller, hvilket har bragt ham i unåde på Camp Nou, og det kunne meget vel blive Liverpools chance for at hente den hurtige kantspiller.

Han bliver næppe billig, men med sine blot 21 år er hans potentiale enormt, og Jürgen Klopp kunne sagtens være træneren, der fik det bedste ud af franskmanden.

Den realistiske: Nicolas Tagliafico

Alberto Moreno ligner en mand, der har et ben på vej ud af døren på Anfield, og derfor kunne Klopp godt være på udkig efter et alternativ til Andy Robertson.

Ajax-forsvareren har brillieret denne sæson og leveret flere flotte præstationer i Champions League, og argentineren kunne måske endda give Robertson kamp til stregen om pladsen i startopstillingen. Han er angrebsstærk, løbeivrig og har næse for at støbe assists til holdkammeraterne.

Wildcardet: Adrien Rabiot

Liverpool er i nyere tid blevet sat i forbindelse med den franske PSG-spiller, hvis kontrakt udløber efter denne sæson. Efter sommerens indkøb mangler The Reds ikke just midtbanespillere længere, men Rabiot kan eventuelt være manden, der bringer lidt kreatitivet ind i mikset centralt på midtbanen.

Arsenal:

Drømmen: Raphael Guerreiro

Han kan spille samtlige pladser på venstreflanken, men venstrebacken er portugiserens naturlige position. Netop derfor ville Guerreiro glide direkte ind i startopstillingen hos Arsenal, som har en akilleshæl på venstreback-positionen i øjeblikket.

Den realistiske: Junior Firpo

Unai Emery har godt kendskab til La Liga og har med stor sandsynlighed haft øjnene rettet mod Junior Firpo, som har imponeret for Real Betis denne sæson.

To mål har venstrebacken scoret, og da der er stor tvivl om Nacho Monreal og Sead Kolasinacs fremtid på The Emirates, kunne Firpo potentielt blive en opnåelig erstatning.

Wildcardet: Christian Pavon

Danny Welbeck er langtidsskadet og har kontraktudløb til sommer, og Aaron Ramsey ligner en færdig mand på The Emirates.

Derfor kunne Emery sagtens være fristet til at bringe lidt ekstra ildkraft ind på de offensive pladser, og den argentinske Boca Juniors-spiller var i sommeren rygtet til Arsenal.
Manchester City:

Drømmen: Ryan Sessegnon

Guardiola elsker spillere, som kan fungere på flere forskellige positioner på samme måde, som David Alaba gjorde i Bayern München.

Derfor ville City-træneren elske en spiller som Sessegnon, som allerede har bevist, at han kan spille samtlige pladser på venstrekanten.

Mendy er nu skadet igen, så rollen som venstreback tilfalder endnu engang Fabian Delph, som bestemt ikke ser suspekt ud på pladsen, men bestemt ikke er specialist.

Den realistiske: Nicolas Pepe

Manchester City skulle angiveligt allerede have forhørt sig hos franske Lille om, hvorvidt Pepe er til salg eller ej, og selvom flere klubbber skulle være interesseret i ivorianeren, ville City formentlig få ham, hvis Guardiola ønskede ham.

Pepe har scoret otte mål og fem assists allerede i dette års Ligue 1.

Wildcardet: Declan Rice

Fernandinho er ingen ung herre længere, og det er ikke nogen hemmelighed, at City er på udkig efter brasilianerens arvtager.

Rice har netop været West Hams mest iøjnefaldende spiller denne sæson, og Guardiola kunne meget vel udvise interesse i den 19-årige englænder allerede denne januar. 

Annonce