- Transfervinduet kan koste United titlen
Robbie Savage mener allerede, at Manchester United har tabt mesterskabet, da de fejlede stort i sommerens transfervindue.
Efter transfervinduet lukkede er det kommet frem, at det ikke lykkedes for De Røde Djævle at hente de spillere, som de gerne ville have. Her er der blandt andet tale om Fabio Coentrao, Ander Herrera og Sami Khedira.
Derfor mener den tidligere Premier League-spillere, Robbie Savage, at David Moyes allerede har tabt kampen om mesterskabet.
– Manchester City tabte sidste års mesterskab, inden sæsonen var gået i gang, fordi de tabte kampen om Robin van Persie. Nu tolv måneder senere er jeg bekymret, at Manchester United vil lide samme skæbne på grund af det dårlige transfervindue. Jeg tror allerede, de kan kysse mesterskabet farvel, skriver han i sin klumme på Mirror og tilføjer:
– Men lad os være fair: Ingen kender Marouane Fellaini bedre end David Moyes. Tiden vil vise, om han bliver en succes på Old Trafford, skriver han.