Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferrekorden står for fald igen: Oprykker får afvist bud på angriber

Af Morten Bruun Jørgensen
15.07.2019 Kl. 12:18
Et bud fra Sheffield United er blevet afvist, men Swansea er ikke afvisende over for at skulle sælge.

Sheffield United er tilbage i Premier League efter en del års fravær, og klubben har indtil videre markeret sin tilbagevenden ved at slå transferrekord to gange – men det stopper næppe her.

I øjeblikket er transferrekorden i klubben angiveligt på £6 millioner, som var prisen for at købe Callum Robinson i Preston, men ifølge BBC arbejder klubben nu på at købe endnu en ny angriber.

Sheffield United har ifølge det britiske medie afgivet et bud på £15 millioner for Oli McBurnie, men Swansea har afvist i første omgang.

Championship-klubben er dog tilsyneladende ikke afvisende over for at skulle sælge den 23-årige angriber, som lavede 24 mål i den forgangne sæson, men det kræver sandsynligvis et bud i omegnen af £20 millioner.

Oli McBurnie underskrev sidste sommer en ny, treårig kontrakt med Swansea.

Annonce