Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferrekord på vej: Så meget kræver Dortmund for Aubameyang

07.06.2016 Kl. 20:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pierre-Emerick Aubameyang skiftede fra Saint-Etienne til Dortmund i 2013, og nu ser han ud til at forlade Westfalenstadion.

Den 26-årige angriber har aldrig haft svært ved at finde målet i Dortmund, men i de seneste to sæsoner har han scoret mål på samlebånd, og i den netop overståede sæson nettede han hele 39 gange i 49 kampe.

Præstationerne har fået de største klubber op af stolen, og ifølge Sky Sports skulle Manchester City og Dortmund være i avancerede forhandlinger omkring en transfer.

Pierre-Emerick Aubameyang bliver uden tvivl en dyr spiller at erhverve, og Goal skriver, at Dortmund kræver £58,5 millioner for deres klare topscorer. Det svarer til små 560 millioner kroner.

Er Manchester City klar til at betale den pris, som Dortmund kræver, så vil han blive den dyreste signing i Manchester Citys historie. Den rekord besidder Kevin De Bruyne på nuværende tidspunkt, da han skiftede fra Wolfsburg til Etihad Stadium i en £55 millioner-handel sidste sommer.

Annonce