Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferplanen: Chelsea prioriterer offensive brasilianerindkøb

15.01.2016 Kl. 12:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der blev hovedsageligt købt ind til bredden i sidste transfervindue for Chelsea, der hentede defensive forstrækninger i Abdul Baba Rahman(Augsburg), Papy Djilobodji(Nantes) og Michael Hector(Reading – og lejet tilbage for sæsonen), mens Pedro, Kenedy, Falcao og Nathan styrkede offensiven. Endvidere hentede man en backup til Thibaut Courtois i Asmir Begovic da José Mourinho valgte at sælge Petr Cech til Arsenal.

Tilgang:
Ingen

Afgang: 
Wallace – leje – Gremio

Kontraktudløb til sommer:
John Terry
Marco Amelia
Branislav Ivanovic
Falcao(lejeaftale udløber)

De kan blive solgt: 
Kan man tjene en lille slat penge ved at sælge Marco Amelia bør man undersøge den mulighed, da man ligeledes har den unge keeper Jamal Blackman som backup til de to fabelagtige målmænd Asmir Begovic og Thibaut Courtois. Papy Djilobodji, der blot har fået tre minutters spilletid for Chelsea – i en Capital One Cup-kamp mod Walsall – bør ligeledes sælges hvis muligt. Meldinger fra den engelske presse lyder på, at størstedelen af Premier League-klubberne er interesseret i at hente Chelsea-reserven Loic Remy, og ifølge Telegraph vil Roman Abramovich også gerne af med franskmanden, der aldrig har formået at vippe Diego Costa af pinden som førstevalg på angriberposten. 

Her skal de købes: 
En 10'er. Oscar er fantastisk til Mourinhos spillestil med højt presspil, hvor brasilianerens kæmpe løbepensum passede glimrende ind. En moderne 10'er skal blot være langt mere kreativ, skal kunne skabe spillet, og her har alt for meget været oplagt til Eden Hazard, der i denne sæson har fejlet med alt for meget pres på sine skuldre. En spiller som Shakhtar Donetsk Alex Teixeira, der ligeledes på rygtebørsen sættes i forbindelse med Chelsea, ville være et godt køb. En central midtbanespiller, der har et godt drev med bolden, kunne også være en idé – en spiller som Paul Pogba(eller bare ham) ville være perfekt til Chelsea. Ligeledes bør man snart købe en super venstreback, så man endelig kan rykke Cesar Azpilicueta over på højrebacken. En mulighed kunne være Wolfsburg-schweizeren Ricardo Rodriguez. 

Det forventes ligeledes, at Chelsea inden længe kan præsentere købene af Alex Teixeira fra Shakhtar Donetsk og Alexandre Pato fra Corinthians. Når det er gjort forventes det, at man sælger Loic Remy. 

Annonce