Transferoverblik på Deadline Day: Hvad foretager Chelsea sig?
Med en transferkarantæne hængende over hovedet har Chelsea kun været i stand til at hente Mateo Kovacic denne sommer, og det bliver heller ikke til flere nye spillere på den sidste dag i transfervinduet.
Derimod kan flere af klubbens spillere være på vej væk.
Det synes efterhånden helt sikkert, at David Luiz skifter til Arsenal, og det kan måske sætte en stopper for, at Fikayo Tomori bliver udlejet til Everton, der ellers har vist interesse for den meget talentfulde englænder.
Derimod har hverken Danny Drinkwater eller Tiémoué Bakayoko en fremtid i Chelsea, og både Norwich, Burnley og Brighton er angiveligt ude efter førstnævnte, mens det er Galatasaray, der forsøger at få fat i franske Bakayoko.
Også Kenneth Omeruo ligner definitivt en færdig mand i klubben. Ifølge Goal er Chelsea tæt på at blive enig med Leganés om en pris for den nigerianske forsvarsspiller.
Til sidst vil Chelsea også gerne skille sig af med Davide Zappacosta, men italieneren skifter ikke nødvendigvis i dag, da det italienske transfervindue ikke lukker endnu.
Chelseas handler denne sommer
Ind:
Mateo Kovacic (Real Madrid)
Ud:
Gary Cahill (Fri transfer)
Robert Green (Pensioneres)
Fankaty Dabo (Coventry – fri transfer)
Eden Hazard (Real Madrid)
Todd Kane (Fri transfer)
Ola Aina (Torino)
Nathan Baxter (Ross County – lejeaftale)
Richard Nartey (Burton Albion – lejeaftale)
Jay Dasilva (Bristol City)
Eduardo (Fri transfer)
Kyle Scott (Fri transfer)
Tomas Kalas (Bristol City)
Mario Pasalic (Atalanta – lejeaftale)
Charly Musonda (Vitesse – lejeaftale)
Àlvaro Morata (Atlético Madrid)
Nathan (Atlético Mineiro – lejeaftale)
Luke McCormick (Shrewsbury Town – lejeaftale)
Daishawn Redan (Hertha Berlin)
Ethan Ampadu (RB Leipzig – lejeaftale)
Jake Clarke-Salter (Birmingham – lejeaftale)
Matt Miazga (Reading – lejeaftale)
Lewis Baker (Fortuna Düsseldorf – lejeaftale)
Kasey Palmer (Bristol City)
Dujon Sterling (Wigan – lejeaftale)
Conor Gallagher (Charlton – lejeaftale)