Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferkarantæne forhindrede Chelsea i at hente streetfodboldspiller

Af Morten Bruun Jørgensen
29.07.2019 Kl. 12:31
Chelsea har haft en streetfodboldspiller til prøvetræning og ville gerne skrive kontrakt med ham. Det var dog ikke muligt.

Der er fodboldspillere, der kan få det hele til at se ud som en leg, når de får bolden for fødderne, men selv de bedste professionelle fodboldspilleres dribleevner blegner formentlig, når de bliver holdt op mod de bedste streetfodboldspillere.

Alligevel vrimler det dog ikke just med streetfodboldspillere, som har gjort karriere i de største europæiske klubber, men tilsyneladende har Chelsea fået øjnene op for en spiller, der kan blive til noget.

Den engelske storklub havde den 19-årige Darius Johnson til prøvetræning tidligere på året, og her imponerede han, men the Blues var ikke i stand til at skrive kontrakt med ham grundet den igangværende transferkarantæne.

– Jeg var til prøvetræning hos Chelsea, men de havde transferforbud, og så ville de sende mig til en anden klub i England, fortæller han til Goal.

I stedet kom Darius Johnson til prøvetræning hos FC Volendam, og her endte han også med at imponere, hvorfor han nu har underskrevet en treårig kontrakt.

Han lægger dog samtidig ikke skjul på, at han ser op til Eden Hazard og Callum Hudson-Odoi, og at han gerne vil spille som den tidligere Chelsea-stjerne og klubbens måske største talent i øjeblikket. 

I videoen herunder kan du se et TV-klip, der blev lavet om Darius Johnson i England.

Annonce