AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
09:11:2022 20:32
Transferguru: Manchester United lurer fortsat på portugisisk stjerne

Det beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.


Manchester United fortsætter med at følge Porto-målmanden Diogo Costa.

Det skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano i sin klumme hos CaughtOffside.

Costa skrev ellers for nylig under på en forlængelse med sin nuværende arbejdsgiver, der samtidig øgede frikøbsklausulen væsentligt.

Intet er endnu besluttet angående Uniteds nuværende førstevalg på målmandsfronten, David de Gea.

Romano beretter desuden, at Dean Henderson, der i indeværende sæson er udlejet til Premier League-oprykkerne Nottingham Forest, ikke har nogen fremtid på Old Trafford.

- Der har været megen spekulation angående målmandssituationen på Old Trafford på grund af den nylige interesse i Diogo Costa, der lige har skrevet under på en ny kontrakt med FC Porto. Jeg tænker, at jeg lige vil opsummere situationen.

- Der er ikke endnu en beslutning i forhold til David de Gea. Vi må se, hvad Manchester United og Erik ten Hag beslutter. Jeg tror, at Dean Henderson kigger sig om efter andre muligheder, efter at han har været lejet ud til Nottingham Forest i denne sæson.

- Hvad angår Costa, så fortsætter Manchester United med at følge ham, fordi han er et stort talent, og han har en frikøbsklausul i sin nye kontrakt med Porto, skriver Romano i sin klumme.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE