
Joâo Pedro bliver hos Watford - i hvert fald lidt endnu.
Således har The Hornets ingen intentioner om at lade den 20-årige brasilianer gå i indeværende transfervindue.
Det er også årsagen til, at man har afvist Evertons bud på 256 millioner kroner, skriver den italienske transferguru Fabrizio Romano.
Artiklen fortsætter under videoen.
Først blev Newcastle sat i forbindelse med Pedro, men The Magpies valgte i stedet at gå efter svenske Alexander Isak.
Pedro skiftede fra Fluminense i hjemlandet i vinteren 2020, og siden er det blevet til 14 mål i 78 kampe for Premier League-nedrykkerne.
Hans nuværende kontrakt med Watford gælder frem til sommeren 2025.
Everton submitted a formal bid on Wednesday for João Pedro: £25m plus £5m add-ons. Watford have rejected and have no intention to let him go. 🚨🔵 #EFC #DeadlineDay pic.twitter.com/l2rY9eNJND
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) September 1, 2022