Transferguru: Arsenal afviste Benfica-stjerne - endte med Zinchenko
Arsenal blev tilbudt Benficas venstre back Alejandro Grimaldo i sommer, men The Gunners endte med Oleksandr Zinchenko.
Klubben var helt bevidst på jagt efter forstærkninger i venstre side af banen i løbet af sommerens transfervindue.
Det skyldtes, at Nuno Tavares blev udlejet til Marseille, mens Kieran Tierney i store dele af sin karriere hos Arsenal har døjet med skader.
Zinchenko ser ud til at være en fin signing for Arsenal, selvom han dog er stødt ind i en række skadesproblemer selv.
Derfor er Arsenal for nylig igen sat i forbindelse med Grimaldo, men den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano forklarer, at Juventus er en mere sandsynlig destination.
– Grimaldo blev tilbudt til Arsenal i sommer, men i stedet valgte man at gennemføre købet af Zinchenko som sin førsteprioritet.
– Mange klubber følger ham nu, for det er en stor mulighed på markedet, men der er ingen forhandlinger endnu. Juventus har sendt sine talentspejdere for at følge Grimaldo i de seneste måneder, forklarer Romano til CaughtOffside.